Dato: 05-05-2017

Symfonikoncerter Symphonic Residencies II
Torsdag 4. maj 2017 kl. 19.30
Fredag 5. maj 2017 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Torsdag 4. maj er der gratis optakt i kammermusiksalen kl. 18.30, ingen forudtilmelding. Læs mere på Aarhus Symfoniorkesters Venners hjemmeside.


 

I samarbejde med Randers Kammerorkester

 

Jaroslav Kyzlink, dirigent
David Riddell, dirigent Randers Kammerorkester
Inger Dam-Jensen, sopran
David Danholt, tenor
Palle Knudsen, baryton

Den Jyske Operas Kor
Jysk Akademisk Kor
Korinord
Thisted Kirkes drengekor
Skt. Clemens drengekor Aarhus

 

Britten War Requiem

 

Brittens War Requiem

Benjamin Brittens War Requiem kræver et betydeligt opbud af medvirkende: tre solister, et udvidet symfoniorkester, et kammerorkester med lutter solostemmer, orgel, dobbelt-kor og drengekor. Man kunne på den baggrund forledes til at tro, at værket er en dramatisk dødsmesse med fokus på den store symfoniske lyd, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Britten skriver derimod en kontrastfuld dødsmesse, hvor det store symfoniorkester med solosopran og blandet kor besvares af intim kammermusik fra kammerorkestret og de to herresolister. War Requiem blev efter uropførelsen i 1962 ved åbningen af St. Michaels Cathedral i Coventry et af de mest populære klassiske værker i det tyvende århundrede med 200.000 solgte LP’er indenfor blot 5 måneder. Domkirken i Coventry blev som den eneste større kirke i England udbombet i begyndelsen af 2. verdenskrig. 14. november 1940 gennemførte ”Luftwaffe” et raid mod den vigtige industriby Coventry. Hvad tyskerne troede var et større industrikompleks var i stedet den gotiske domkirke med det berømte orgel, som Händel havde trakteret 200 år tidligere. Kirken og dele af bymidten blev totalt udbombet, og 568 mennesker omkom
på denne nats bombetogt med det tankevækkende kodenavn ”Måneskinssonaten”. Allerede under krigen var det et krav fra den engelske befolkning, at en ny kirke skulle opføres, hvilket efterfølgende skete som en del af bestræbelserne på forsoning efter krigens rædsler. Således indgik der frivillige håndværkere fra de krigsførende lande, herunder også unge tyske arbejdere.

Forhøjet billetpris

Koncerterne er støttet af:

 

Abonnement kan købes ved minimum 4 koncerter (4PLUS) eller minimum 7 koncerter (7PLUS) - links til abonnementsordningerne lige nedenfor. 

ASO – 4PLUS 

ASO – 7PLUS

Fredagsklassikeren