Matthæuspassionen 2016 med Aarhus Symfoniorkester

Koncertoptagelserne stammer fra opførelser i Symfonisk Sal hhv. Torsdag 17. og fredag 18. marts 2016 kl. 19.00 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Matthæuspassionen blev gentaget søndag 20. marts kl. 15.00 i Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Koncertsal i København. 

Medvirkende
Aarhus Symfoniorkester -
Se salsprogram på pdf for obligate soli og continuogruppe samt tysk tekst med dansk oversættelse af Per Bærentzen - idé til tekstopstilling og handlingsrum: Morten Schuldt-Jensen.

 

Morten Schuldt-Jensen, dirigent
Berit Solset, sopran
Morten Grove Frandsen, kontratenor
Leif Aruhn-Solén, tenor (Evangelist)
Niklas Engquist, tenor
Simon Duus, baryton (Jesus) Foto ovenfor
Lars Johansson Brissman, bas

Sokkelund sangkor, København
Aarhus Universitetskor
Medlemmer af Immortal Bach, Leipzig

J. S. Bach Matthæuspassionen

Optagelserne, som kan findes som links nedenfor, er inddelt i tre filer: Først en introduktion ved dirigent Morten Schuldt-Jensen samt Matthæuspassionen del I og Del II i to forskellige filer. Lydoptagelser og redigering: Henrik Winther.
Rigtig god påske og god fornøjelse med musikken.

Her kan du høre dirgenten Morten Schuldt-Jensens introduktion

Matthæuspassionen Del I

Matthæuspassionen Del II

 

Matthæuspassionen

Johan Sebastian Bachs Matthæuspassion er blandt den europæiske kulturarvs største værker og et højdepunkt inden for sin genre, Passionsmusikken. Værket er en både dramatisk og poetisk musikalsk fortolkning af Jesu lidel-seshistorie. Replikkerne fordeles på forskellige sangere, bl.a. med Jesus (en basbaryton) og evangelisten (en tenor) i den bevægende musikalske fortælling. Passionen blev komponeret til brug for gudstjenesten langfredag 15. april 1729 i Thomaskirken i Leipzig, hvor Bach var blevet ansat i 1723. Ved denne største passion af dem alle benytter Bach hele to firstemmige kor ledsaget af hver sit orkester, seks solister samt flere korsolister plus en række instrumentalsolister fra de to orkestre. Morten Schuldt-Jensen er, som professor i Freiburg og tidligere korchef i Leipzig fra 1999-2006, om nogen Bach-specialist. Schuldt-Jensen forener sine egne to kor, Sokkelund fra København og Immortal Bach fra Leipzig med lokale kræfter fra Aarhus Universitetskor.