Tilmeld nyhedsbrev
Frameld nyhedsbrev

Åbner dette vindue i ny printvenlig udgave

75 års jubilæum

To bogudgivelser i forbindelse med jubilæet
På selve jubilæumsdagen 14. januar 2010 blev der udgivet hele to bøger inkl. CD i samarbejde med Forlaget Hovedland. Den ene er en historisk bog, Stadsmusikant og symfoniker,  af Steen Chr. Steensen, og den anden bog er en humoristisk bog med tegninger og tekst af Bent Grosen. Steensens rigt illustrerede bog har en CD indlagt med eksempler fra orkestrets indspilninger. Den anden bog, Symfoniske streger, indeholder sort-hvid tegninger med tekst af Bent Grosen, som i perioden 1960-2004 var ansat som bassist og solobassist i Aarhus Symfoniorkester. Grosen har både en sjov streg og et blik for hverdagens morsomme situationer. Ud over at være en storartet musiker er Bent Grosen en fremragende tegner, som med jysk lune og sikker pen har tegnet sine kolleger og diverse dirigenter og solister igennem sine mange år i orkestret. Denne bog giver i bedste Bo Bojesen-stil et unikt og morsomt indblik i orkestrets hverdag.

Bøgerne bliver solgt i forbindelse med orkestrets koncerter samt i Musikhusets Billetsalg.

De to bøger kan købes separat for henholdsvis 299 og 150 kr. og samlet for 400 kr.  


Jubilæumskoncerter 14. og 15. januar
Jubilæumskoncerten 14. januar blev overværet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Ved jubilæumskoncerterne blev der uropført et bestillingsværk af Poul Ruders. Poul Ruders udtalte til Jyllands-Posten Århus dagen før uropførelsen, at han er glad for at være med til at hylde Aarhus Symfoniorkester på 75-årsdagen: »Det er vidunderligt, at vi nu i Danmark har et professionelt ensemble, et landsdelsorkester, som fuldt ud kan hamle op med og konkurrere på lige fod med Radioorkestret. Det er en fornøjelse at arbejde med Aarhus Symfoniorkester, jeg kan lide at "være med", har gode venner blandt musikerne, og jeg er også selvoptaget nok til mene, at jeg har et entusiastisk publikum i Århus.« Hør koncerten fra 15. januar på Dr.dk/p2.
Læs Jyllandspostens anmeldelse af jubilæumskoncerten.
Læs en anmeldelse af Aarhus Symfoniorkesters CD-indspilning af Ruders-musik fra 2009.
Anmeldelser som pdf: Information - Århus Stiftstidende - Berlingske Tidende

Salsprogrammet til jubilæumskoncerten som pdf.

I forbindelse med jubilæet overrakte venneforeningens formand Tove Christensen orkestret en gave i form af en check på kr. 100.000, som orkestret frit kan råde over.


Udstilling frem til 11. februar

Oplev Jubilæums-udstillingen i Musikhusets Balkongalleri frem til 11. februar med tegninger af Bent Grosen og fotos af Nikolaj Lund.

Reportage fra ferniseringen 14. januar 2010 på youtube (Tv Aarhus og  TV 2 kanal Østjylland).



Fotos Nikolaj Lund
Øverst til ventre: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II modtages af borgmester Nikolaj Wammen og rådmand for Kultur og borgerservice Marc Perera Christensen.
Nederst: Poul Ruders modtager publikum hyldest efter uropførelsen sammen med chefdirigent Giancarlo Andretta

 


Welcome to Adobe GoLive 4