Kærlighed i en coronatid: ”Ulignelige pige” af Carl Nielsen

Det er ikke let at lave kærlighedsduetter med to meters afstand midt under en coronakrise. Men Frederikke Kampmann og Magnus Vigilius tager diverse hjælpemidler i brug og klarer skærene alligevel! Som Leander og Leonora fra Carl Nielsens Maskarade mødes de, og sød musik opstår.

Bonusinformation: Vi har faktisk ikke lavet en stavefejl i titlen – pigen er virkelig ”ulignelig”! Ifølge Moths ordbog fra omkring år 1700 betyder det noget, ”som ei kand lignes” – altså sammenlignes med noget andet.

Gik du glip af teksten? Så kan du følge med herunder:

LEANDER
(som Hyrde, sart): De allerrødeste til den allersødeste
(nærmer sig Leonora, klædt som Blomstergudinde)
Ulignelige Pige,
mens disse Blomster drysse
og om dit lyse Legem henrykt glide,
lad dem med deres Kysse sige,
hvad jeg ej vover:
O, maa jeg elske dig, du blide
Rose ved Vintertide?
Derude under Himlen
min Elskovsstjerne brænder.
Her ængstes jeg og kender
end ej dit Navn, der skiller dig fra Vrimlen.
Hvad hedder du, o Flora?

LEONORA
Min Herre, jeg er døbt Eleonora.
I Fald jeg turde svare,
hvad Blusel mig forbyder,
jeg kyssed disse søde Blade,
som nu i tugtig Skare
min Kniplingsbræmme pryder.
Men Hjertet kender ingen Maskarade.
Du vil mig ej forlade,
min Fred du ej vil myrde;
thi Dyden er som hjemme
i Lyden af din Stemme.
Sig mig dit Navn, o du min Uskylds Hyrde.
Mit Hjertes Musikanter!

LEANDER
Leander hedder jeg.

LEONORA
O, min Leander!
O, dydigste Leander!
Mit Hjertes Musikanter!
O, Leander!
Hør vore Navne i Toner sig favne!
Ak, sin Samklang, sin Leander,
som bløde Blomsterblade
skal vore Navne stige,
saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
ej vige; men som i dette Møde
i tonerige Samlyd altid gløde.
Leander!

LEANDER
O, skønne Leonora,
du søde,
lad os bytte disse Navne.
Leonora!
Leonora skal ej savne –
Ak, som Sommerfugle glade
i Tonernes Gevandter
til Elskovs Himmelrige.
Som Sommerfugle glade,
til Elskovs Himmelrige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
men som i dette Møde altid gløde.
Leonora!

Sopran: Frederikke Kampmann
Tenor: Magnus Vigilius
Dirigent: Christian Kluxen