Musik til mørke og afsked: Barbers billedskønne Adagio

Barbers Adagio er billedskøn musik, der lutrer sjælen. Men det er også musik, der bærer erindringen i sig – og en vægtig del af adagioens følelsesmæssige vægt er netop dens historie.

Stykket bliver nemlig ofte spillet til begravelser og mindehøjtideligheder. Adagioen blev spillet i radioen ved meddelelsen om Franklin D. Roosevelts død og efter John F. Kennedys begravelse, til mindehøjtideligheder efter 11. september og angrebet på Charlie Hebdo, og det har været brugt i flere film – altid på det følelsesmæssige højdepunkt.

Derfor hører man ikke længere kun musikken selv, når tonerne fra adagioen lyder – men også ekkoet fra de tidligere gange, man har oplevet musikken. Og på den måde rummer musikken også en trøst, selvom den er uendeligt sørgmodig – for vi er kommet igennem alle de tidligere dystre begivenheder, som adagioen har fulgt os gennem. Den følger os gennem mørket til lyset.

Hør Samuel Barbers Adagio her – indspillet midt i udstillingen om Pompeji og Herkulanum på Moesgaard Museum under nedlukningen i 2020: