Stjernerne stråler i Cavaradossis afsked med livet – hør Magnus Vigilius synge Tosca

De aller, allerstørste følelser – det er det, opera kan give os. Og måske aldrig klarere og mere hjerteskærende end i Tosca. Cavaradossi ved, at han skal dø. ”È lucevan le stelle” – ”stjernerne strålede” – er hans afsked med livet og med sin elskede. Det er tre minutter af den pureste skønhed – inklusive en af de mest mageløse klarinetsoloer i hele operaverdenen.

Hvor stjernerne plejede at skinne,
Hvor sødt jorden duftede,
Porten til æblehaven ville knirke,
Og et fodspor ville kruse sandet let.
Hun ville komme til mig, duftende som en blomst,
Og hun ville kaste sig i mine arme.

Åh! søde kys, åh! dvælende kærtegn,
Skælvende ville jeg langsomt blotlægge hendes blændende skønhed.
Nu er min drøm om kærlighed forsvundet for evigt.
Min sidste time er fløjet bort, og jeg dør, fortvivlet!
Og aldrig har jeg elsket livet mere!

Tenor: Magnus Vigilius
Dirigent: Eva Ollikainen