AF LEIF V. S. BALTHZERSEN

Aarhus Symfoniorkesters sæson 2024/25 bærer overskriften ”Erkendelser” og programlægningen beskæftiger sig med livets helt store spørgsmål. Ved koncerten den 10. oktober 2024 opfører orkestret og dets nye chefdirigent, Dmitry Matvienko, den engelske komponist Gustav Holsts berømte orkesterværk Planeterne. Her har Holst i musikalsk udtryk arbejdet med både planeternes beskaffenhed og deres astrologiske betydning.

Da Gustav Holst (1874-1934) som ung mand havde afsluttet sine studier på Royal College og Music i London, faldt han over en bog, der bogstaveligt talt gav ham nye erkendelser, nemlig Silent Gods and Sun-steeped Lands (dvs. Stille guder og solmættede lande) af den britiske Indien-specialist R.W. Frazer (1854-1921). Holsts datter, Imogen Holst, har fortalt, at hendes far her for første gang mødte hinduernes legender om ildens, jordens, vandets, himlens og stormens guder og gudinder, og at han blev så optaget af emnet, at han læste andre bøger om indisk litteratur.

Gustav Holst fandt blandt andet en samling af hellige vers, ”Rig veda”, som han gerne ville sætte musik til. Han syntes imidlertid ikke, at oversættelserne var gode nok, så han gik i gang med lære sanskrit, så han selv ville kunne lave en oversættelse. Et overordentligt stort projekt! Holst indskrev sig som studerende på University College i London, og efter sine studier lykkedes det ham at lave nogle oversættelser, som han komponerede. Det blev til de særprægede værker Hymns from the Rig Veda (1908-14) for solister eller kor og orkester, og der fulgte andre værker med forbindelser til sanskrit.

Statue af Gustav Holst i hans fødeby Cheltenham (foto: Flickr, Cheltenham Borough Council)

Men beskæftigelsen med værkerne og med sanskrit var ikke ”blot” musik – det blev en ny erkendelse for Holst, der i et brev til komponistkollegaen Vaughan Williams mange år senere, i maj eller juni 1926, skriver: ”Sagt på en anden måde tror jeg stadig på den hinduistiske lære om dharma, som er ens vej i livet. Hvis man er heldig (eller uheldig – det er lige meget) at have en klart udpeget vej, til hvilken man naturligt kommer, overfor hvilken enhver anden er en resultatløs bestræbelse, bør man holde sig til den førstnævnte. Og jeg er orientalsk nok til at til at gøre sådan uden at bekymre mig om ’arbejdets frugter’, dvs. succes eller andet.” Senere i brevet lyder det: ”[…] jeg er overbevist om, at dharma er det eneste rigtige for mig.”

Den socialt meget engagerede Gustav Holst var i øvrigt livet igennem tillige meget optaget af den amerikanske digter Walt Whitmans medmenneskelighed/menneske-samfølelse og af Arts and Crafts-skikkelsen William Morris, der ønskede, at kunsten skulle være en del af dagligdagen for alle mennesker, uanset uddannelse og social position.