DET INDERLIGE
Køb billet 100-185 kr.

Ravelfestival: Kammerkoncert

DET INDERLIGE

Poesi og lidenskab i sin reneste form. I besnærende strygersonater og soloværker for klaver åbenbarer sig det allermest intime: Hjertet af Ravels forunderlige univers.

Oplev Ravels musik i det allermest intense format: I kammermusik af Ravel og hans samtidige Debussy kan du komme helt tæt på Ravelfestivalens solister – og på musikken.

Ravels sonate for violin og cello er et lille under af en dans mellem de to instrumenter. Endeløst fascinerende fletter de sig ind og ud mellem hinanden i lige dele ilterhed, udforskningstrang og andagt.

Ingen Ravel uden Debussy: De to komponister var de to væsentligste fikspunkter i Frankrigs musikalske landskab. Sonaten for violin og klaver er Debussys sidste komposition, så det er en komponist på sit absolutte højdepunkt, vi får at høre i denne poetiske og bestandigt afvekslende juvel af en sonate.

Alexandre Tharaud supplerer med en række værker for soloklaver – Ravels eget instrument og livet igennem et af de instrumenter, som lå hans hjerte nærmest.