Det uundværlige
Køb billet 100-345 kr.

Haydn, Beethoven & Schubert

Det uundværlige

Kan du forestille dig et liv uden musik? Vi afprøver præmissen og sætter de mest elskede og gavmilde toner over for den klassiske musiks stærkeste afskedshilsen.

Ungdom, storhed og afsked: Denne koncert kommer hele vejen rundt i det musikalske såvel som det menneskelige spektrum.

Beethovens vidunderlige fjerde klaverkoncert er musik, der stråler af legende lethed og umiddelbar musikglæde. Lige så klart stråler koncertens solist: Simon Haje vandt Aarhus International Piano Competition i 2023 og er et lysende talent på klaverhimlen.

Brusende og berusende gennemstrømmes Schuberts store C-dur-symfoni af lange linjer, der driver og lokker lytteren med. Symfonien er fuld af musikalsk drama, energi og smittende humør. ”En samtale mellem intenst menneskelige stemmer,” kaldte Schumann denne store symfoni.

Haydns ”Afskedssymfoni” er ikke bare fængende musik i sig selv. Den er også et håndgribeligt vidnesbyrd om, hvad det store orkester kan – og hvor meget vi savner det, når det forsvinder. Kunstens uundværlighed skildres sjældent klarere end i ”Afskedssymfonien”.