Opera i Parken
Gratis

Gratis sommerkoncert

Opera i Parken

Traditionen tro inviterer Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester til årets største klassiske koncert i hjertet af Aarhus. Giv ørene luft med kendt og elsket musik – helt gratis!

For sjette gang kan tusindvis af gæster i alle aldre opleve det bedste fra operaens og musicalens verden, når Skanseparken igen lives op med storslået musik. I år kan man glæde sig til at høre musik af bl.a. Verdi, Mozart, Wagner, Gounod og Puccini med bl.a. uddrag fra den elskede Madama Butterfly, som Den Jyske Opera opfører i Musikhuset Aarhus i november 2024.

Den Jyske Operas musikchef Christopher Lichtenstein leder os igennem koncertens program og står i spidsen for Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas solister og kor, som lader alle gæster mærke operasuset under åben himmel.

Tag familien, venner eller kollegaer og en picnickurv med og mærk operasuset under åben himmel!

Se koncertprogrammet: Opera i Parken 2024

Mad og drikke til Opera i Parken
Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke til koncerten i Skanseparken, men som noget nyt kan du i år også forsyne dig med mad og drikke i Turbinehallens to madboder. Her kan du købe grillpølser og tapastallerkener og div. drikkevarer. Boden åbner umiddelbart inden koncerten. Forudbestilling ikke mulig.

Mad
Grillpølse med brød: 35 kr.
Vegetargrillpølse med brød: 40 kr.
Tapastallerken med brød til to personer: 225 kr.

Drikkevarer
Øl, sodavand, vand, kaffe/the, vin og cava.


Opera i Parken er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Aarhus kommune, Dansk Erhvervsprojekt A/S, Nordea-Fonden og Spar Nord Fonden