Sonya Yoncheva
Køb billet 500-780 KR

Operagalla

Sonya Yoncheva

Oplev en af vor tids mest eftertragtede og spændende operastjerner i Musikhuset.

Operaelskere kan godt begynde at glæde sig. Til oktober gæster verdensstjernen Sonya Yoncheva Musikhusets Symfonisk sal med et overflødighedshorn af opera.

Sonya Yoncheva er solist i et væld af de største arier af blandt andre Bizet, Puccini, Verdi og Mascagni. Du kommer til at opleve både O mio Babbino caro, Habanera fra Carmen, Rusalkas sang til månen og mange flere klassikere fra sopranernes overdådige vokalverden.

Sonya Yonchevas smukke sopranstemme og enestående dramatiske tilstedeværelse er blevet rost til skyerne blandt anmeldere verden over.

Hun synger jævnligt i de store operahuse som Metropolitanoperaen i New York, La Scala i Milano, Covent Garden i London og Wiener Staatsoper. Det er med andre ord en superstjerne, som man kan opleve i Symfonisk Sal sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Glæd dig til en enestående musikalsk oplevelse.


Koncerten er arrangeret af Musikhuset Aarhus i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester.