Musikalsk læring gennem leg
Børn lærer gennem leg. Når de leger med biler, lærer de noget om hastighed, tyngdekraft, mekanik, form, farver (på bilen) og lyd. De kategoriserer og sætter bilerne op på række. Traktorerne i en anden række. Busserne i en tredje. I dukkelegen kopierer børnene de voksnes ageren med spædbarnet: Give mad, tøj på, lægge barnet til at sove. Og de lærer noget om de grundlæggende mestringsteknikker i livet: tage tøj på, holde sig varm, spise, sove, få og give omsorg. Børn lærer hele tiden. De har en indre drivkraft til at lære, og de giver ikke op, før de kan. Det ses især hos helt små børn. Selvom de endnu ikke kan kravle endnu, og selvom det er svært og nogle gange dybt frustrerende for dem, at de ikke kan komme fremad, opgiver de ikke, før de kan kravle. Og straks de kan det, går de i gang med det næste, nemlig at øve sig i at gå. Sådan bliver de ved på alle udviklingsmæssige områder. Læring er den livslange søgen og stræben henimod at kunne mere, vide mere og gøre mere, end vi allerede gør.
Alt, hvad vi gør sammen med børn, lærer dem noget om verden, om dem selv og om os. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi laver, og der er ikke noget af det, vi laver med børn, der er uden betydning.
Når man synger en sang med børn, lærer de noget om at bruge deres stemme. De lærer ordene, melodien og rytmen. Måske laver de fagter til eller bevæger sig til musikken. Veksler vi mellem at synge stille og kraftigt, lærer de noget om dynamik. De udvikler sig altså både sprogligt, motorisk og musikalsk gennem sangen.
Den musikalske læring – erfaring med de musikalske grundelementer – får barnet med sig ubevidst gennem leg med musik, sang, rim og remser. Dette tidlige erfaringsgrundlag danner fundamentet for den videre musikalske læring i f.eks. instrumentundervisning, sammenspil eller musiktimerne i folkeskolen.
Fordi børn lærer gennem leg, må legen være i fokus, når vi gerne vil lære børn noget. Til Musikkens Børn-koncerterne og på musikskolernes børnehold rammesættes musikken derfor også gennem legende aktiviteter: rammesange, hvor børnene selv finder på f.eks. bevægelser til en sang, sange der handler om dyr, hvor barnet leger dyret med både krop og stemme, sjove trommelege, hvor trommen bliver til en hest, en gryde eller en megafon, man kan råbe i. Børnene eksperimenterer, imiterer hinanden og gør sig på denne måde en masse musikalske erfaringer. Derhjemme kan det sommetider være lidt sværere at rammesætte musikaktiviteterne på samme måde, fordi man ofte kun er én voksen og et barn sammen, og fordi barnet her er vant til at lege mere frit og følge sine umiddelbare associationer: pludselig er rasleægget ikke længere et instrument, men er blevet til mad for dukkebarnet eller en racerbil i kapløb med legetøjsbilerne. Musiklegen er nu trådt i baggrunden for en anden leg, og det kan være frustrerende for den voksne, som måske havde en forventning om, at skulle ”lege musik”. Tag det som en invitation til at genopdage barnets åbne og legende tilgang til verden og til musikken – det kan være befriende for os voksne at få nedbrudt de kategoriske opdelinger i hvad der er musik og hvad, der ikke er. Racerbilens motorlyd og ”gearskift” har også masser af musik i sig og giver stemmen mulighed for at gøre sig erfaringer med tonehøjde og glissader (glidende overgang mellem tonerne).
Sæt rammen
Hvis I gerne vil lægge op til en mere rammesat musikalsk stund derhjemme, kan I overveje at indrette en bestemt legetøjskasse med musikting, som tages frem til legligheden. Tutti og nogle flere af bamsevennerne kan også inddrages som publikum eller deltagere, og I lave små ritualer med en fast goddagsang og en farvelsang – f.eks. Hej hej og Farvel. I kan genbruge mange af de idéer og aktiviteter, som I er blevet introduceret til gennem Musikkens Børn-koncerterne. I disse legende aktiviteter opdager barnet slet ikke at det er i gang med at lære en masse om musikkens grundlæggende elementer. Men det er det. Og det bliver et væsentligt erfaringsgrundlag for at forstå og opleve musikken både i barndommen og i barnets voksne liv.
Syng Tigeren Tutti sammen med dit barn – gerne sammen med orkestret – og dans og hop rundt i stuen. Hvis I synger den uden orkesterindspilningen til, kan du og dit barn selv finde på flere måder at bevæge sig med Tutti: vrikke, kravle, trille osv., og I kan selv skrue på de musikalske parametre.
Der er masser af ubevidst musikalsk læring i denne aktivitet: puls og rytme (i hop, dans og øvrig bevægelse), melodi (i sangen), dynamik (kraftigt, svagt) tempo (hurtigt, langsomt).
I Leo Delibes’ Pizzicati lærer barnet noget om form og frasering (se også artiklen om Musikalitet 👈). Melodien har to meget forskellige dele: en staccato-del, hvor instrumenterne spiller med meget korte, næsten hoppende toner og en legato-del, hvor der spilles med lange strøg, så tonerne bliver lange og mere flydende. Formen er enkel: Staccato, legato og staccato igen til sidst. Hvis man giver barnet ’massage’ med en ærtepose eller et æg i musikkens rytme, får barnet både form og frasering ind som en kropslig sanseoplevelse, som vil lagre sig som en musikalsk erfaring i kroppen.
I Jeg kan rasle og rasle lærer barnet om rytme, instrumentspil, start og stop, kropsbevidsthed og melodi.
Sidste år ved denne tid skrev vi om instrumentleg og lydopdagelse – med udgangspunkt i børneinstrumenter eller hvad køkkenskabet gemmer på af spændende lydgivere. Disse legeforslag er også eksempler på legende musikaktiviteter, som I kan lave derhjemme. De er stadig relevante, selvom jeres børn er blevet et år ældre. Vi skrev i den forbindelse også en masse forslag til gode musikalske julegaveønsker. Snart er det igen tid for ønskelister og måske for at udvide instrumentsamlingen derhjemme med en god børnetromme, xylofon eller ukulele som kan indgå i musiklegen derhjemme.
Læs mere om musik, leg og læring
👉 Ingrid Oberborbeck: Det legende musikalske samvær med små børn