AF LEIF V. S. BALTHZERSEN

De overordnede temaer for Aarhus Symfoniorkesters sæson 2023/24 er fælleskaber, samarbejde og konflikt.

Ved koncerten den 11. april 2024 dirigerer den danske komponist og dirigent Bo Holten blandt andet to korværker, nemlig hans eget værk Sønderjysk Sommer Symfoni fra 1993 og Niels W. Gades Elverskud fra 1854.

Jeg har stillet Bo Holten nogle spørgsmål, som relaterer sig til korarbejde og korkomposition i forhold til symfoniorkestrets tre sæsontemaer, og nedenfor er hans meget interessante svar:

LEIF BALTHZERSEN: Det overordnede tema for Aarhus Symfoniorkesters sæson 23/24 er fællesskaber – med undertitlerne samarbejde og konflikt. Kor er jo i høj grad et fællesskab. Du skal ved koncerten den 11. april dirigere to korværker, nemlig Niels W. Gades Elverskud og dit eget værk Sønderjysk Sommer Symfoni, og du har i hele dit professionelle virke beskæftiget dig med kor. Hvad betyder korarbejde og korkomposition for dig?

BO HOLTEN: Jeg har selv fra min tidligste ungdom været korsanger, og det blev min indgang til den klassiske europæiske musiktradition. Hver eneste menneske er udstyret med en stemme, og det gør stemmen til en helt unik og basal ting i den menneskelige organisme, og dermed også i udtrykket af følelser. Der er et populært bonmot som siger ”øjnene er sjælens spejl”, men jeg vil hævde at stemmen faktisk i endnu højere grad fortæller uhørt meget om hvordan et menneske har det på alle mulige leder og kanter.

Korarbejde skal ses i forlængelse af disse tanker: hver enkelt persons stemme, så individuel den end er, skal tilpasse sig ikke blot komponistens ønsker med henblik på udvalg af toner, men også på de mennesker man står iblandt: man lytter og sørger for at man ”synger sammen”, – at der er fælles overordnede principper for dannelsen af kor-klangen, og ikke mindst klangen inden for hver enkelt stemmegruppe. Det kan anskues som en slags social øvelse i flere planer, og afspejler hvordan hvert enkelt individ tilpasser sig i et samfund: et uundgåeligt vilkår i ethvert menneskes eksistens. Derfor er korsangere, og musikere i det hele taget, ofte dygtigere til at færdes socialt: musikken og samværet omkring dem har trænet dem i balancen mellem det individuelle og det fælles. Dette er en af hovedgrundene til at arbejdet med musik burde være langt mere fremtrædende i skolearbejdet.

At komponere for kor er at gå ind i denne yderst interessante dialog mellem individ og fællesskab. Man skal skrive så begge ting bliver tilgodeset. Et er så at skrive stor og bombastisk celebrerende musik, men det har jo intet at gøre med det jeg taler om her, – det er for så vidt let nok. Noget andet er at skrive varieret så man tilgodeser de mange aspekter af det sociale samvær som korsang kan være. Polyfon musik, sådan som den blev dyrket i 1400- og 1500-tallet, tilgodeser i høj grad disse idealer, og en del komponister har i perioderne derefter været succesrige med henblik på at komponere individuelt og socialt på samme tid, men 1800-tallets store interesse for farverig og kromatisk harmonik har ofte helt indtil vore dage gjort mange kor-kompositioner unødvendigt entydige og udslettende for individet, dvs. fokuserende voldsomt på det harmoniske på bekostning af den meningsfulde føring af den enkelte stemme eller stemmegruppe.

LEIF BALTHZERSEN: Hvad er det særlige ved kor – ved fællesskabet af menneskelige stemmer i forhold til fællesskabet af instrumenter i et orkester?

BO HOLTEN: Det særlige ved kor er at ALLE, i princippet, kan være med. Alle har en stemme: der er noget helt almenmenneskeligt her. Med blot en smule øvning kan man komme langt. Musikken er netop det instrument der kan løfte alle mennesker med deres stemmer, og det gør det til noget unikt i den menneskelige tilværelse. Desværre er dette faktum ikke særlig kendt blandt kultur- og undervisnings-politikere i dette land, og det har desværre også i en lang årrække været på retur i selv store musiklande i Europa som f.eks. Tyskland og England. Ser man på en lille nation som f.eks. Estland kan man se hvad det betyder når man kan få et ”helt” land til at synge ved at fastholde århundredgamle traditioner.

En anden unik ting ved korsang i forhold til orkesterspil, er at alle ”spiller” det samme ”instrument”. Homogenitet opnås nemt i kraft af dette, og alle har de samme tekniske udfordringer, disse er af samme art, hvad enten man er professionel eller amatør.