Aarhus Symfoniorkesters unge prisvindende chefdirigent fører nyt blod til byens musikalske hjerte – og sætter din puls i vejret.

Med sine kun 34 år er Dmitry Matvienko – også kaldt Dima – et frisk pust på scenen og i chefrollen. “Som alle andre orkestre møder vi nogle gange en fordom om orkestre som et museumsagtigt foretagende, hvor spindelvævene bare vokser om ørerne på en snæver kreds af lyttere og koncertgængere. Dima repræsenterer alt det modsatte, og som chefdirigent spiller han en afgørende rolle for orkestret som en åben og udadvendt institution for alle, der har lyst til at møde os,” udtaler Jesper Nordin, musikchef for Aarhus Symfoniorkester.

“Vi har de seneste år arbejdet på at udvikle og fremelske koncertformater, der favner byens mange forskellige publikummer, og med stor succes fyldt koncertsalen med både kendere og nye tilhængere. Med Dima i spidsen sætter vi den helt rigtige person – med den helt rigtige energi – til at lede orkestret videre og længere ind i folks bevidsthed og hjerter,” fortsætter Jesper Nordin. “Han er som en naturkraft, en geyser eller en vulkan, man ikke kan ignorere.”

“Han er en ener”. Det var musikchef Jesper Nordins første tanke, da han oplevede Dmitry Matvienko til Malkokonkurrencen i 2021. “Og det har jeg så fået bekræftet flere gange sidenhen,” siger han. Derfor gjaldt det om at rykke hurtigt – også selvom Dmitry Matvienko faktisk kun havde dirigeret orkestret en enkelt gang, da han fik tilbudt posten som chefdirigent. “Vi troede så meget på potentialet i samarbejdet, at vi tog springet,” fortæller Jesper Nordin. “Ellers ville nogen andre simpelthen stjæle ham for øjnene af os.”

Men hvorfor er en chefdirigent egentlig så vigtig i forhold til de mange gæstedirigenter, som hvert år dirigerer Aarhus Symfoniorkester? “En chefdirigent tegner orkestret, fordi de arbejder meget hyppigere med orkestret end gæstedirigenterne,” fortæller Jesper Nordin. “Derfor påvirker chefdirigenten orkestrets måde at spille på – det er ligesom et landshold; spiller man aggressiv angrebsfodbold eller forsøger man at holde nullet? Og med Dima er der et ønske om at gå ud og vinde hver eneste kamp.”

Musikere er nogle af de mest veluddannede og kvalificerede fagfolk i verden. Så hvad skal de egentlig bruge en dirigent til? Først og fremmest til inspiration, siger Dmitry Matvienko: “I vore dage, hvor niveauet af orkesterspil verden over er tårnhøjt, er dirigentens funktion som læremester ikke længere nødvendig. De fleste af musikerne er i stand til at spille næsten enhver symfoni første gang uden større besvær. I dag er dirigentens primære opgave derfor at inspirere musikerne, forsøge at gøre sit eget musikalske koncept klart fra første minut – og selvfølgelig smitte dem med sin energi.”

Netop Dmitry Matvienkos åbenlyse musikalitet og energi er også det, som musikchef Jesper Nordin fremhæver: “Det strømmer ud af ham, når han står på podiet. Den der ungdommelige, utæmmede energi er virkelig befriende – og det er noget, som orkestret sætter stor pris på. Det gør, at man hele tiden er på tæerne; man kan ikke lade stå til.

Selv opfatter Dmitry Matvienko sig som en katalysator: “Generelt er dirigenten en slags energicenter, der ikke undertrykker, men tiltrækker de kunstneriske input og spreder dem ud, så musikerne tager dem til sig som deres egne. Når idéen så står klart og overbevisende i deres sind – så er de klar til at dele den oprigtigt og kærligt med lytterne.”

Dirigentfaget kan godt virke temmelig fremmedartet for den uindviede, siger Dmitry Matvienko: “Et af kendetegnene for dirigentens profession er den endeløse udforskning af og søgen efter vores eget sprog for at kommunikere med musikere. Det er trods alt en ret mystisk beskæftigelse at oversætte sine musikalske idéer ved at gestikulere alt det, som man har forestillet sig inde i hovedet,” siger han.

Det kan være endog meget svært at sætte fingeren på, hvad der gør en dirigent god. For Dmitry Matvienko handler det om energi: “Jeg tror i stadig højere grad, at det, der kendetegner en dirigent – udover teknik, kundskab, intuition, erfaring og fagets andre obligatoriske færdigheder – er den energi, som han eller hun udsender. Nogle vil sige, at det hele handler om karisma, men jeg tror, at det handler om noget andet. Det er meget vigtigt for en dirigent at lære, hvordan man kanaliserer bestemte typer energi. Dirigentfaget er mere individuelt end andre udøvende professioner og kræver derfor en meget subtil og individuel tilgang til at lære at overføre sine kunstneriske intentioner, herunder at forstå, hvor energien kommer fra i menneskekroppen, hvilken slags energi der er, og hvordan man anvender den korrekt i praksis.”

God energi er imidlertid ikke nok. Man skal også besidde en række mere håndgribelige færdigheder, når man skal holde styr på ikke bare op mod 100 musikere, men også nogle af musikhistoriens største mesterværker. Også her er Dmitry Matvienko usædvanlig: “Han har en virkelig god teknik,” slår Jesper Nordin fast. ”Det gør, at han kan tøjle urkraften, forme musikken og give orkestret det, som de har brug for.”

Det ser man ikke kun på scenen; Dmitry Matvienko er trods sin unge alder også en indsigtsfuld underviser. Derfor er han tilknyttet både det landsdækkende talentudviklingsprogram Dirigentløftet samt den internationalt anerkendte Malko Dirigentskole som underviser. “Han når meget hurtigt frem til de rigtige pointer; han gennemskuer, hvad der ikke fungerer og kan videregive det til de unge studerende,” fortæller Jesper Nordin.

Et af de emner, som optager Dmitry Matvienko meget for tiden, er værdien af den levende musik: “Det er indlysende, at verden oplever en krise på grund af den kunstige intelligens’ dominans, på grund af kunstige relationer, kunstige former for fritid, kunstige følelser. Dråben, der fik bægeret til at flyde over var Covid, hvor folk over hele verden følte, hvad ægte isolation er, og hvad det vil sige ikke at kommunikere, ikke at røre ved hinanden, ikke at føle noget for hinanden – at alt, hvad vi har, er skærmene på vores gadgets. Derfor er der dukket et nyt krav op – et krav om det virkelige, det levende. En efterspørgsel på ægte følelser, levende følelser og levende kunst. Senere er der stødt flere frygtelige krige til, som sætter mennesker op mod hinanden, dræber i hundredetusindetal og sår had i millioner af menneskers hjerter. Disse krige berører os alle.”

Derfor er der mere end nogensinde før brug for den levende musik: “Mere end nogensinde har mennesker, der tænker, føler, bekymrer sig og føler for andre brug for modstandsdygtige steder, hvor de kan mærke, at de ikke er alene, at der i en verden af foranderlige forhold og umenneskelig behandling af hinanden er mennesker, der kæmper for det ægte og levende,” siger Dmitry Matvienko og fortsætter: “Jeg føler, at der foregår en test af dyb kærlighed i verden lige nu. I svære tider er jeg ofte stødt på uselviske handlinger af omsorg og kærlighed fra mennesker, jeg knap nok kendte. Før i tiden anede jeg ikke, at sådan noget overhovedet var muligt; det rører mig virkelig meget og giver mig tro på mennesker.”

Ingen steder kan man bedre skabe denne forbindelse til det allerstørste end i musikken: “Jeg vil gerne bygge relationer omkring mig i orkestret, hvor alle kan føle, at de er en del af noget meget vigtigt. Vi er en del af en utrolig kunstform, der ikke har sidestykke: Vi kan bogstaveligt talt kommunikere ”live” med arven fra geniale komponister, der levede i forskellige epoker og lande, og gengive den i realtid. Hvert møde med et nyt værk er en utrolig rejse, og den er absolut uden grænser; et helt liv vil ikke være nok.”