Nu er vi kommet til horn! Hornet er et messinginstrument og kaldes også valdhorn. Måske fordi et lignende horn blev brugt i gamle dage til at give signaler, når man var på jagt i skovene. Wald betyder nemlig skov på tysk. De horn der spilles på i dag, er anderledes og mere avancerede end dem, man brugte i gamle dage.

Hornet kendes helt tilbage fra 1500-tallet og de første horn var lavet af horn fra fx køer, derfor fik det navnet horn. I mange kulturer kendes hornet og det kan være fremstillet i mange forskellige materialer fx træ, bark, bronze, konkylier og elefanttænder.

Det moderne horn er lavet af en langt snoet messingrør og kan spille rigtig mange forskellige toner. Lige fra de dybe toner, som tubaen også spiller, til de høje, som trompeten spiller. Mængden af toner fra den dybeste til den højeste, som et instrument kan spille, kalder man for ambitus. Hornet har altså en stor ambitus. Hornisten bruger ventiler, som er en slags knapper, man kan trykke på, til at styre hvilke toner, der spilles. Men på et horn kan man også bruge hånden til at lave tonerne om. Ved at putte hånden ind i klangstykket – som er den store åbne tragt på hornet – kan tonerne ændres både i klang og tonehøjde.

I gamle dage før man fandt på at sætte ventiler på hornet, var det sådan man ændrede tonerne. Det gjorde også at det var begrænset hvilke toner hornet kunne spille. Et horn uden ventiler kan kun spille naturtoner; det er det man kalder de toner, der kommer, når man blæser i et horn uden hjælpemidler som fx ventiler eller hånden i klangstykket. Nogle jægere spiller på jagthorn. Det er et horn, der kun består af et langt snoet rør, og man kan kun spille naturtoner på det. Naturtonerne ligger langt fra hinanden, og man kan ikke spille trinvist. Hvis man spiller på fx klaver, så er det meget tydeligt at tonerne ligger som trin på en trappe, den ene tone efter den anden, og ved at bøje tonerne med hånden og senere med ventilerne, blev det altså muligt for hornet også at spille trinvist.

Hornet har en blød klang og egner sig derfor godt til at spille med mange forskellige instrumenter. Det er både brugt i små ensembler og i større sammenhænge som fx symfoniorkestret, hvor der sidder mellem 4 og 6 hornister. Hornet spiller både solo og små temastykker i symfoniorkestret og tit også lange flydetoner, hvor hornet indgår i sammenhængen med de andre instrumenter. Flydetoner er toner der holdes i lang tid, så de ligesom flyder gennem musikken.

For mange år siden lavede DR en programrække, der hed Sigurd og Symfoniorkestret. Her kan du se eller gense afsnittet, der handler om horn:

Mange komponister har brugt hornets smukke klang i symfonier, operaer og små og store ensembler. Mozart, Beethoven, Tchaikovsky, Strauss og mange flere har skrevet værker, hvor hornets smukke klang folder sig ud. Her kan du fx høre Mozarts Horn koncert Nr.3

Og her kan du høre en smuk solo fra Tchaikovskys 5. symfoni. Læg mærke til, hvordan satsen starter svagt og langsomt bygger op til hornets solo. Undervejs får hornet følgeskab af klarinetterne og oboen.

I Aarhus Symfoniorkester er der 4 hornister. I videoen med Tutti og hornet er det to af hornisterne fra orkestret, der spiller. Det er Klaus Gottlieb og Jari Kamsula, og de er begge to at finde fast i orkestret, så hvis du er inde og se symfoniorkestret en dag, så kig efter Klaus og Jari i hornsektionen.

I filmmusikken bruges hornet også tit til både heltetemaer og til at understrege en stemning i filmen. Den store filmkomponist John Williams har gjort flittigt brug af messingblæsere i sine filmkompositioner og hornet har også en fremtræden plads flere steder. Hør fx her Prinsesse Leias tema fra filmen Star Wars. Fløjten starter satsen, så kommer oboen ind inden hornet tager over.

En anden amerikansk filmkomponist er Alan Silvestri, der bl.a. har skrevet musikken til Tilbage til fremtiden-filmene og Marvel filmene. Her kan man høre temaet fra Avengers, hvor det flere gange er hornsektionen, der har melodistemmen og man kan tydeligt høre dem spille temaet.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med hornet, så kontakt musikskolen og hør om mulighederne.