Tutti på julegavejagt

En julehistorie af Maria Burgård

 
”Hvor lang tid er der til juleaften?” Tutti spørger alle han møder på symfoniorkestrets gange. ”Ikke så længe,” siger cellisten.

”Meget snart,” siger klarinettisten.

”Der er ikke mange dage til nu,” siger hornspilleren. Men hvor lang tid er ikke så længe, tænker Tutti. Det føles som en evighed.

Og hvad mon jeg får i julegave? Jeg håber, det bliver noget godt: Julegodter, byggeklodser, en racerbil eller en kæmpestor Tutti-bamse! Åh, hvor er der mange ting at ønske sig, og hvor er der længe til juleaften, tænker Tutti. Hvis jeg bare lige kunne få lov at se mine julegaver, så kunne jeg godt vente lidt længere. Men hvor er julegaverne?

Tutti går rundt på gangene hos symfoniorkestret og leder. Hvor mon gaverne kan være gemt? Inde i garderoben står der nogle kæmpestore kasser. Det er kontrabas-kasser. Der kan nok være nogle store julegaver i de kasser, tænker Tutti. Han åbner forsigtigt den ene kasse og kigger ind. Øv, der er bare en kontrabas indeni, ikke nogen julegaver. Så åbner han den næste. Den er også fyldt med en stor bas. Tutti åbner forsigtigt den sidste kasse. Aj altså, heller ingen gaver her. Tutti stikker poten ind og rører ved de tykke strenge. Boing, siger det, en dyb lyd klinger i den store kasse. Tutti skynder sig at lukke den igen, inden han bliver opdaget.

”Hvad laver du?” spørger en stemme. Det er solofløjtenisten, hende der altid spiller så smukt på tværfløjten.

”Ik’ noget,” skynder Tutti sig at sige. ”Jeg går bare lidt rundt.”

”Nåh, men ikke noget med at rode i instrumenterne, vel?” siger fløjtenisten.

”Nej, nej,” siger Tutti og vinker til fløjtenisten, mens han skynder sig videre. Pyha, det var lige ved, at jeg blev opdaget, tænker Tutti.

Han går over i hjørnet til messingblæsernes garderober, og der ovenpå en taske ligger den skinnede guldfarvede tuba. Den ligger lige klar til at tage op og spille på. Så er tuba-spilleren nok lige om hjørnet. Tutti kigger hurtigt ned i den store gyldne tragt. Heller ingen gaver her. Øv altså!

Tutti går videre. Der er så mange rum med borde og computere og mennesker bag skærme, der taster og snakker i telefoner. Det er kontorerne. Måske er det her de gemmer julegaverne, tænker Tutti, og lister ind på musikchefens kontor. Måske ser han mig ikke, hvis jeg lister, tænker Tutti og sniger sig langs væggen, mens han kigger efter gode gemmesteder.

”Hej Tutti, kan jeg hjælpe dig med noget?” Det er musikchefen, han har opdaget Tutti. Hvordan kunne han det, når jeg sniger mig af sted, tænker Tutti.

”Øh, nej, det kan du ikke, jeg kigger bare,” siger Tutti og får øje på en stor skål med pebernødder på musikchefens skrivebord. De ser godt nok gode ud, tænker han.

”Nå, men så kig du bare videre, Tutti, bare du ikke forstyrrer mig i mit arbejde, jeg har meget, jeg skal nå inden juleferien,” siger musikchefen og kigger ind i skærmen igen og taster på sit tastatur.

Tutti kigger rundt i kontoret. Der er ingen julegaver her. Men de der pebernødder, de ser bare alt for lækre ud. Tutti går langsomt hen til skrivebordet.

”Se, det sner!” siger han og peger ud ad vinduet.

”Gør det?” siger musikchefen og kigger også ud ad vinduet, og imens han kigger væk, stikker Tutti sin store pote ned i skålen med pebernødder og tager en stor håndfuld.

”Vi ses!” råber Tutti, der allerede er på vej ud ad døren igen med munden fuld af pebernødder. Pyha godt han ikke opdagede mig, tænker Tutti og gumler på de dejlige julekager.

Pludselig kan han høre en lyd. Hvad er det? Det lyder som bjælder. Kanebjælder! Er det julemanden, der er kommet med julegaverne? Tutti kan næsten ikke tro det. Han børster pebernøddekrummerne af maven og løber ned ad gangen i retning af lyden. Den kommer inde fra salen. Er julemanden inde i koncertsalen? Det er mærkeligt,

Tutti troede, at julemanden kom ned igennem skorstenen. Men måske er det en særlig julemand, der elsker klassisk musik! Tutti løber ind mod salen. Lyden af bjælder bliver højere og højere. Han er lige ved at vælte koncertmesteren ude på gangen, men han skynder sig videre. Han skal ind til julemanden.

”Hov, hov hvor skal du hen i den fart?!” råber koncertmesteren efter ham, men Tutti er allerede forbi.

Inde i koncertsalen kigger Tutti rundt for at se, hvor julemanden har parkeret sin kane. Men der er ingen julemand at se nogen steder.

”Julemand, julemand, hvor er du?” råber Tutti.

”Der er ingen julemand her,” siger en stemme oppe fra scenen. Det er slagtøjsspilleren, der står omme bag en masse instrumenter.

”Men jeg hørte hans kanebjælder, han må være her. Han skal jo give mig mine julegaver,” siger Tutti.

”Det var desværre ikke julemandens kane, du hørte Tutti. Det var bare mig. Jeg øver mig til julekoncerten i aften. Vi skal spille Bjældeklang,” siger slagtøjsspilleren.

Øv, altså, hvor er det bare tarveligt, tænker Tutti. Ingen julegaver, ingen julemand. Tutti sætter sig ned og sukker dybt. Hvor er der bare alt for længe til juleaften.

”Hvorfor ser du så trist ud?” spørger slagtøjsspilleren. ”Glæder du dig ikke til julekoncerten?”

”Jo, det gør jeg da,” siger Tutti. ”Men jeg ville bare så gerne se mine julegaver, så jeg kunne se om det var nogen store nogen. Og måske lige kigge lidt under papiret.” Tutti snøfter lidt og tørrer næsen med poten. ”Tænk, hvis jeg slet ikke får nogen julegaver i år!” siger Tutti og føler sig meget ked af det.

”Det er jeg sikker på du gør,” siger slagtøjsspilleren. ”Og ved du hvad? Hvis du er rigtig heldig, så kommer julemanden forbi med en tidlig julegave i aften til koncerten.”

”Er det rigtigt?” siger Tutti og ser glad ud. Tænk sig, en tidlig julegave. Det vidste Tutti slet ikke fandtes. Så behøver han slet ikke lede mere.

”Vi ses i aften til koncerten,” siger slagtøjsspilleren og blinker til Tutti og øver videre på sine bjælder.

Om aftenen er der stor julekoncert. Hele koncertsalen er fyldt med mennesker. Der er både voksne og også en masse børn. Tutti elsker når der er børn i koncertsalen.

Det er allersjovest at spille for børn. De griner altid på de rigtige steder. Og så danser de også meget bedre end voksne.

Tutti synger en sang til julekoncerten sammen med hele symfoniorkestret. Det er en julesang, der handler om pebernødder. Tutti elsker den sang, og der er kommet flere pebernødder i den store skål. Musikchefen har sat den ind på scenen. Så kan Tutti spise lige så mange han vil. Efter pebernøddesangen skal de spille Bjældeklang. Tutti kan høre den fine lyd af kanebjælder fra slagtøjsspilleren, og så går sangen i gang. Tutti synger og laver fagter, og hele salen er med. Det ser flot ud, tænker Tutti, og ser på alle de glade børns ansigter.

Da sangen er slut klapper publikum og hele orkestret rejser sig op og bukker. Tutti bukker også og vinker ned til børnene, der vinker tilbage. En dame fra kontoret kommer ind med blomster til dirigenten. Og så kommer der også en anden dame. Hun har en kæmpestor pakke med. Hvad er nu det, tænker Tutti. Er det pakkeposten der er kommet? Det er da underligt at gå ind på scenen med den. Men damen går lige hen til Tutti med pakken.

”Glædelig jul Tutti, fra alle os i symfoniorkestret,” siger hun og giver Tutti pakken.

”Er det til mig?” Tuttis øjne er lige ved at trille ud af hovedet af bare begejstring, og han bliver glad helt ned i maven. Tutti flår papiret af lige der midt på scenen, mens alle folk kigger. Han kan slet ikke vente. Inde i pakken er der en kæmpestor tigerbamse. En kæmpe-Tutti.

”Det var lige det jeg havde ønsket mig,” siger Tutti og krammer damen fra kontoret. Så klapper alle folk i publikum og musikerne klapper også. Tutti er så glad, at han har lyst til at kramme dem alle sammen. Så han løber hen og krammer dirigenten, der står med sin blomst, og han krammer første-violinisterne og messingblæserne og alle de andre i orkestret og til sidst løber han op til slagtøjsspilleren og giver ham et kæmpe tigerkram.

”Glædelig jul alle sammen!” råber Tutti ud i salen.

”Glædelig jul Tutti!” råber de alle sammen.

Det er den bedste julegave nogensinde, tænker Tutti og giver sin nye Tutti-bamse et stort varm tigerkram.

Hvis du også vil høre Bjældeklang så hør den her:

Og her kan du høre pebernøddesangen(syng den altid med en pebernød eller to):

Tutti spørger: Hvad er en?

Cellist?
En der spiller cello.

Dirigent?
Den person der dirigerer orkestret. Det betyder, at personen viser med sin dirigentstok og med sin krop, hvordan musikken skal spilles, så alle spiller det de skal på det rigtige tidspunkt.

Førsteviolinist?
Alle de violiner der spiller førstestemmen i et symfoniorkester. Andenviolinisterne spiller andenstemmen.

Hornspiller?
En der spiller på horn. Det kaldes også et waldhorn.

Klarinettist?
En der spiller klarinet. Det er et træblæserinstrument.

Koncertmester?
Den person i førsteviolingruppen, der sidder forrest. Koncertmesteren er leder af strygergruppen og spiller tit solo.

Kontrabas?
Det største strygeinstrument i symfoniorkestret.

Messingblæser?
Dem der spiller på et messinginstrument (f.eks. trompet, trækbasun, horn og tuba)

Musikchef?
Den person der bestemmer hvordan symfoniorkestret skal arbejde, hvornår de skal komme på arbejde og hvad de skal lave, når de går på arbejde.

Slagtøjsspiller?
En der spiller på alt det, man kan slå på (Stortromme, klokkespil, marimba, bjælder, triangel, bækkener og meget mere)

Solofløjtenist?
En der spiller tværfløjte og tit spiller solo – altså selv spiller en melodi, uden at de andre fløjter spiller med.

Tuba?
Det største messinginstrument i symfoniorkestret.